Det armenske folkemord

Det armenske folkemord
  • Det armenske folkemord
249,96 DKK (312,45 DKK)
Af Helle Schøler Kjær
Det armenske folkemord bliver ved med at dukke op i debatten. Tyrkiet benægter fortsat folkemordet 94 år efter, ligesom mange lande af realpolitiske grunde afviser at anerkende folkemordet, deriblandt Danmark.

1915: Danske vidner til det armenske folkemord er beretningen om to danske kvinder, der ydede en nærmest umenneskelig heltegerning med deres humanitære indsats, men også om en dansk gesandt der ikke protesterede over den behandling armenierne fik, for som han udtrykte det: »Når kanonerne taler, må diplomaterne tie.«

Ved hjælp af dagbøger, rapporter og breve får vi et indblik i, hvordan børnehjemslederen Karen Jeppe, missionæren Maria Jakobsen og den danske gesandt i Istanbul, Carl Ellis Wandel, på hver deres måde oplevede begivenhederne på den Anatolske højslette på nærmeste hold.

Armenierne havde boet i området i årtusinder. Nationale tyrkiske aspirationer førte fra 1870'erne til massakrer på den armenske befolkning, massakrer der i årene 1915-1917 kulminerede med mordet på op mod halvanden million mennesker. I bogen lader forfatteren tre danske vidner komme til orde om deres oplevelser af de grusomme begivenheder, der skulle komme til at trække spor gennem hele det tyvende århundrede.

Tusindvis af armeniere verden rundt lever den dag i dag med smerten over, at deres familier og hele landsbyer blev udryddet og måtte gennemleve ubeskrivelige grusomheder. De tre danske vidner var ikke i tvivl om, at der var tale om et organiseret folkemord.

Bogen er den første samlede fremstilling af det armenske folkemord på dansk.

Helle Schøler Kjær er journalist og arbejder på Danmarks Radio.

228 sider

Udgivet i 2009

Forlaget Vandkunsten
Hjemve.dk - Bakkebo 58 - 3550 Slangerup - Denmark - Telefon + 45 50444421 - E-mail: info@hjemve.dk - CVR 37835838
Vis kurv Skjul kurv 0,00 DKK Du har 0 produkt(er) i din kurv
American ExpressDankortEuroCard / MasterCardJCBVisaVisa Electron

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere
Klik her for vores mobilside