Djævlens ansigt

Djævlens ansigt
  • Djævlens ansigt
129,96 DKK (162,45 DKK)
Af Øbro & Tornbjerg
Han er en helt almindelig mand. Tror du. Men det kan koste dig livet, hvis du ser hans sande ansigt.

Djævlens ansigt
I København gøres et makabert fund af et forkullet kvindelig. Profileringseksperten og psykologen Katrine Wraa og hendes makker politimanden Jens Høgh bliver sat på sagen. Hurtigt viser det sig, at den myrdede havde et nært forhold til en højtstående rocker, og pludselig udvikler sagen sig eksplosivt.

Katrine Wraa og Jens Høgh kommer i løbet af deres efterforskning ind i et miljø af prostituerede, kreative gangstere, en finanskriseramt bilforhandler og stenrige forretningsmænd, der er involveret i forretninger, som ikke tåler dagens lys. Bandekrigen er afsættet for en historie, der handler om søskendetraumer, skam og fortrængninger, som ender med at ødelægge liv.

Tæt på virkeligheden
Djævlens ansigt er skrevet efter grundig research blandt politifolk, tidligere kriminelle og bandemedlemmer, retsmedicinere, psykiatere, psykologer, kriminalteknikere, en sejlsportskyndig og en bilforhandler. "Vi søger altid at ramme en autentisk nerve i vores bøger for at undgå klicheer", siger de to forfattere. "Og vi er for eksempel blevet meget overraskede over hvor kreative de hårdkogte kriminelle er ? ikke mindst i forhold til at tjene penge på de legale markeder. Vi har hørt de vildeste historier og fået detaljer, som vi ikke selv kunne have fundet på".

En ond serie
Bogen er efterfølgeren til Skrig under vand, som en enig jury sidste år udpegede som vinder i Politikens Store Krimikonkurrence. Bogen røg straks til tops på bestsellerlisten, hvor den blev liggende i lang tid og med over 70.000 solgte eksemplarer blev Skrig under vand en af de bedst sælgende bøger i 2010. Solgt til udgivelse i Tyskland, Norge, Polen og Holland.

Serien med Katrine Wraa er en undersøgelse af ondskabens væsen. Forfatterne har givet sig selv den opgave at undersøge forskellige niveauer af menneskelig ondskab. "I Skrig under vand skrev vi om ondskab på individplan", siger forfatterne. "I Djævlens ansigt har vi valgt at trænge ind i miljøer af organiseret kriminalitet, hvor netværk opererer under overfladen af vores samfund efter helt egne spilleregler og med særdeles brutale afstraffelsesmetoder. Vores næste projekt bliver at skrive om ondskab i et ideologisk perspektiv."

Om forfatterne:
Jeanette Øbro er uddannet jordemoder og senere kommunikationsuddannet. Hun har arbejdet som konsulent og projektleder og er i dag fuldtidsforfatter. Ole Tornbjerg har læst kommunikation og er uddannet filmproducer. Han har i mange år arbejdet som instruktør, producer og producent i tv- og filmbranchen. Jeanette Øbro og Ole Tornbjerg er gift og har tre børn.

506 sider

Udgivet i 2013

Politiken. Hardback
Hjemve.dk - Bakkebo 58 - 3550 Slangerup - Denmark - Telefon + 45 50444421 - E-mail: info@hjemve.dk - CVR 37835838
Vis kurv Skjul kurv 0,00 DKK Du har 0 produkt(er) i din kurv
American ExpressDankortEuroCard / MasterCardJCBVisaVisa Electron

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere
Klik her for vores mobilside