Fortrængt grusomhed

Fortrængt grusomhed
  • Fortrængt grusomhed
249,25 DKK (311,56 DKK)
Af Dennis Larsen
Ca. 12.000 danskere meldte sig til krigstjeneste i Waffen-SS, hvoraf ca. 6.000 kom til at gøre krigstjeneste i SS, herunder Frikorps Danmark. Danskerne var at finde på Østfronten, Vestfronten og på Balkan og var tjenestegørende i et utal af funktioner i den store tyske SS-organisation. Danske SS-mænd var desuden også blandt dem, som desperat forsvarede den nazistiske hovedstad Berlin i krigens sidste fase.

Forskningen har debatteret, om de begik krigsforbrydelser under deres krigstjeneste, eller om de var ´rene´ kampsoldater. Man har indtil i dag ikke kendt karakteren og omfanget af danske SS-mænds forbrydelser, ligesom det ikke har været bevist, i hvor høj grad de deltog i udryddelsen af jøder, civilbefolkning, politiske fanger i Tyskland og i de besatte områder.
Bag denne historie gemmer sig historien om flere hundrede danskere, der meldte sig til SS, men som af forskellige grunde blev SS-vagter/bødler i de nazistiske kz- og tvangslejre - og som i lejrene deltog i grusomme forbrydelser.

Med denne bog vises det for første gang klokkeklart, at BÅDE de danske frivillige fra Frikorps Danmark OG danske SS-frivillige var involveret i den systematiske udryddelse af jøder, politiske fanger og civilbefolkning i de besatte områder.

Der herskede i SS-systemet en pragmatisme, som betød, at også de enkelte danske SS-frivillige/ medlemmer af Frikorps Danmark kunne forflyttes og indsættes, hvor det nazistiske regime skønnede, at de behøvede dem.

Nogle danskere blev uddannet direkte ved forskellige kz-lejre, andre var blevet såret ved fronten, kom på lazaret og blev efterfølgende beordret til at gøre tjeneste som SS-vagt, mens de ventede på, at deres skader heledes. Andre igen var blevet så hårdt såret/syge, at de blev erklæret for uegnet til fronttjeneste, men alligevel fik tilbuddet om at blive SS-vagt ved f.eks. kz Sachsenhausen, kz Dachau, Frøslevlejren etc.

For den enkelte danske SS-mand var vejen ind i de tusinder af tyske tvangslejre broget, uigennemsigtig og for de flestes vedkommende lå den uden for den enkelte ss-mands egen indflydelse. Det samme gjaldt, når danskere deltog i de såkaldte ´partisanjagter´, hvor man skød mænd, kvinder og børn. Så konklusionen er: Alle danske ss'ere kunne ende som bøddel enten i en kz-lejr eller som ´partisanbekæmper´.

Flere hundrede danskere endte som SS-vagter i de forskellige tyske tvangslejre - og det er dem, der beviseligt begik grusomme forbrydelser, denne bog handler om.

Med udgangspunkt i de femten værste historier - alle med folk, der blev dømt enten i Danmark eller i udlandet - fortæller Dennis Larsen denne fortrængte og grusomme historie. En historie, der først kan fortælles nu, fordi DL har fundet retsdokumenter i udenlandske og danske arkiver, der aldrig før har været anvendt og undersøgt, og fordi Statens Arkiver har givet tilladelse til at offentliggøre klausuleret arkivmateriale.

264 sider

Udgivet i 2010

Gyldendal. Hæftet

Hjemve.dk - Bakkebo 58 - 3550 Slangerup - Denmark - Telefon + 45 50444421 - E-mail: info@hjemve.dk - CVR 37835838
Vis kurv Skjul kurv 0,00 DKK Du har 0 produkt(er) i din kurv
American ExpressDankortEuroCard / MasterCardJCBVisaVisa Electron

Tak

Følgende produkt(er) er nu lagt i kurven

Køb mere
Klik her for vores mobilside