For danskere i udlandet
Varesortiment

Hundemordet i Vimmelskaftet

Af Ulrik Langen I Hundemordet i Vimmelskaftet bevæger vi os blandt falskspillere, svindlere, tiggere, soldater og prostituerede i 1700-tallets København. Gennem en række episoder får vi indblik i, hvordan ære, vold, fællesskaber og hierarkier skabte rammerne for københavnernes liv i den indelukkede by.

Mens kongefamilien boede i majestætisk pragt midt i byen, mens adelsfolk, rige handelsmænd og deres familier kunne trække sig tilbage til deres palæer og borgerhuse var virkeligheden en anden rundt omkring i de københavnske gader, hvor stanken, larmen og trængslen kunne gøre livet til en prøvelse for alle de almindelige mennesker, der levede i byen.

Hundemordet i Vimmelskaftet er en anderledes og medrivende historiefortælling om København, københavnerne og det leben, vi normalt ikke hører om.

Om forfatterne:
Peter Henningsen: dr. phil. Overinspektør ved Frilandsmuseet, forfatter til den anmelderroste disputats I sansernes vold (2006) og hovedredaktør på København 1807 (2007)

Ulrik Langen: ph.d. i historie, lektor ved Syddansk Universitet, forfatter til Revolutionens skygger (2005) og senest den anmelderroste biografi Den afmægtige (2008) om Christian 7.

285 sider

Udgivet i 2010

Forlaget Jyllands-Posten. Indbundet
240,00 DKK (300,00 DKK)
Eksklusiv moms
800,00 gr.