Af Amy Chua
Alle forældre ønsker at gøre, hvad der er bedst for deres børn. Denne bog
viser, at kinesiske forældre har en grundlæggende anden måde at gøre netop det
på. Hvor vestlige forældre lægger vægt på at respektere deres børns
selvstændighed og opmuntrer dem til at forfølge deres drømme, så anstrenger
kinesiske mødre sig, ifølge Amy Chua, på at forberede deres børn på
fremtiden ved at stille meget store krav - og derigennem udstyre børnene med
ikke blot færdigheder, men med disciplin og højt selvværd.
Kampråb fra en tigermor har vakt enorm opsigt på verdensplan siden
den udkom i USA i januar 2011. Bogen er en hudløst ærlig, ofte meget morsom og
helt igennem prvokerende fortælling om amerikansk-kinesiske Amy
Chuas opdragelse af døtrene Sophia og Lulu. En opdragelse som vil
forekomme de fleste vestlige forældre meget ekstrem.
Kinesiske tigermødre ser barndommen som en træningsperiode. For Amy Chuas døtre indebar det undervisning i kinesisk, matematikprøver på tid og min. 2-3 timers daglig øvetid på deres instrumeneter - uden pause i ferier og med dobbelt pensum i weekenderne. Og resultaterne er ikke udeblevet: Begge piger er exceptionelt dygtige studerende, Sophia optrådte i Carnegie Hall som 14-årig, og Lulu har vundet flere priser for sit violinspil. Men prisen for de imponerende resultater har været høj. I bogen oplever vi Amy true sin ældste datter med at brænde
hendes tøjdyr, hvis ikke hun spiller et musikstykke perfekt. Og vi hører Amys kampe med den viljestærke Lulu fra datteren kun er tre år gammel - kampe, som kun blver mere ekstreme som årene går.
Amy kræver imidlertid lige så meget af sig selv, som hun kræver af sine døtre, og igennem sit gigantiske engagement og den enorme mængde tid hun investerer i pigernes opdragelse skinner hendes store kærlighed til pigerne.
Amy Chua underviser i jura på Yale. Hun har skrevet flere bøger om globalisering og økonomiske forhold.
200 sider
Udgivet i 2011
Gad. Hæftet