Kvinde kend din karriere
I forsøget på at forklare fraværet af kvinder i toppen af af det danske erhvervsliv taler nogle om biologi, andre om et glasloft og et ´old boys network´. Denne bogs forfatter mener, at problemet er langt mere komplekst: Det er hendes tese, at vi i dag har et samfund, der er indrettet med nogle strukturelle betingelser, der gør det uendeligt svært for kvinder at realisere en karriere.
Det handler ikke om én men om mange ting: Om lovgivning, etableret praksis, normer og værdier. Om virksomhedskulturer og HR-politikker eller mangel på samme. Og om den måde kvinder og mænd er blevet opdraget til at se sig selv og hinanden på. Resultatet er, at kvinders karriere er lig med en uendelig række af hverdagskampe. Det er ikke ét stort opgør men en masse små kampe hele tiden. På arbejdspladsen, i hjemmet, i børnehaven og ved middagsbordet. Det er udmattende for de fleste kvinder, og mange kører træt efter nogle år på arbejdsmarkedet.
Vi kan ikke ændre samfundsmæssige strukturer med et trylleslag. Men vi kan sætte fokus på dem og forstå deres dynamik gennem forskning og undersøgelser, og kompensere for deres åbenlyse mangler gennem aktive tiltag og lovgivning. Der er masser af ting vi kan gøre. Men det kræver en aktiv indsats i samfundet og i virksomhederne. Ligesom kvinder også som individer må finde modet til at vælge og prioritere.
269 sider
Udgivet i 2010
L&R Business. Hæftet
215,25 DKK (269,06 DKK)
Eksklusiv moms
700,00 gr.