Livet er ikke for begyndere
Malene Schwartz blev folkeeje i rollen som Maude i tv-serien Matador. Men forinden havde hun haft en lang og flot karriere på både lærred og scene - fra lystspil og revy til karakterroller på Det Kongelige Teater - og i disse år oplever hun et bemærkelsesværdigt comeback som teaterskuespiller. Hun har ligeledes markeret sig uden for scenen som teaterdirektør for Aveny, Bristol og Aalborg Teater.
I Livet er ikke for begyndere fortæller hun sin historie - både i og uden for rampelyset. Det er en historie om store succeser, men også alvorlige nedture, privat såvel som professionelt. Hun fortæller om sit liv og sin karriere, portrætterer skuespillerkolleger som Dirch Passer, Poul Reichardt, Helle Virkner, Lone Hertz og Ove Sprogøe og fortæller også åbenhjertigt om ægteskabet med Paul Hammerich - samt om sin slægts historie, der rækker tilbage til både 1700-tallets Kongelige Teater og miljøet omkring Skagemalerne ved det forrige århundredskifte.
En selvbiografi af en af de sidste store divaer i dansk teater og film.
300 sider
Udgivet i 2003
Lindhardt & Ringhof. Hæftet
159,25 DKK (199,06 DKK)
Eksklusiv moms
550,00 gr.