På' en igen Amalie
Instrueret af Preben Kaas
Det var i den tid, ordet "papirnussere" opstod, og et af de festligste og mest barokke angreb på dem stod Preben Kaas for - med denne film. De 2 veninder, Amalie (Marguerite Viby) og Alvilda (Karen Lykkehus) er butikstyve, kidnappere, hotelbedragere og juveltyve i international stil. Formål: at bevise at amalie er spillevende! Hun er nemli´ ved en fejltagelse blevet erklæret død, og en sådan erklæring er særdeles vanskelig at få omstødt i den offentlige papirmølle. At komme i politiets og pressens søgelys er hendes eneste chance, thi man ka´ ikke straffe en død. Men ak, vore to heltinder er så uheldige at de slipper heldigt fra ulovlighederne. Da de kidnapper en dreng, er de sÅ uheldige, at forældrene aldeles ikke vil ha´ den dumme knægt igen. Filmen slutter med en plan, der SKAL gi´ pote: Kronjuvelerne på Rosenborg. Men ak, osse her lykkes tyveriet - og konsekvenserne er bragende god humor.
Længde: Cirka 1 time og 18 minutter
Produceret i 1973
Sprog: Dansk
Undertekster: Ingen
Regionskode 2 Europa
47,95 DKK (59,94 DKK)
Eksklusiv moms
150,00 gr.