For danskere i udlandet
Varesortiment

Rytterkongen - Et portræt af Christian 10.

Christian 10. blev et ikon. Hans regeringstid var mildt sagt dramatisk: to verdenskrige, økonomiske og politiske kriser og et samfund under forandring. I visse tilfælde bidrog han selv til dramaet, nok mest i forbindelse med påskekrisen. I andre tilfælde blev han samlingspunkt for befolkningen.

Knud J.V. Jespersen fortæller i Rytterkongen historien om Christian 10.s liv på baggrund af kongens egne dagbøger og breve. Et materiale, der ikke hidtil har været tilgængeligt.

Vi møder en periode i danmarkshistorien, som den oplevedes fra kongens synsvinkel: hans kærlighed til Dronning Alexandrine, hans tanker om genforening, påskekrise og jødestjerne.

Mennesket Christian 10. toner langsomt frem, efterhånden som Jespersen gennem læsning af de mange dagbogssider omsætter observationer og refleksioner i dette righoldige skriftlige materiale til et billede af det menneske af kød og blod, der gemte sig bag kongeskikkelsen.

568 sider

Udgivet i 2009

Gyldendal. Indbundet
199,25 DKK (249,06 DKK)
Eksklusiv moms
1400,00 gr.