Som sagt - et tidsbillede
Der hersker efterårsstemning i Hans Edvard Nørregård-Nielsens fjerde "tidsbillede".
Vi begynder i Norditalien, hvor forfatteren er på kurophold og har god tid til at tænke over såvel sin nutids materielle overflod og bjergsomhed som det Vestjylland, han voksede op i.
Her var det først og fremmest knaphed og slid, der satte sit præg på dagligdagen. Ikke at den var trist og grå: Her er beretninger om lege, forældre og andre voksne helst ikke måtte vide besked om, her er livsalige erindringer om coxorangen og andre frugter, om ilde færd mod svaler, om bedsteforældre - og om den fjerne, uopnåelige verden udenfor, der meldte sig, fx dengang Karen Blixen talte i radioen om fuglereservatet på Rungstedlund og Hans Edvard blev sendt af sted med en krone til det gode formål, - en verden, som senere også blev hans.
Det er en bog om gamle dage, ikke i nostalgisk forstand, her er ingen længsel tilbage til dem, men den er en påmindelse om, at noget værdifuldt er gået tabt siden da og er blevet afløst af tarvelighed og kortsynethed både blandt politikere og menige borgere, og det, hvad enten det gælder omgang med landskaber eller mennesker.
Bogen er illustreret med fotos af Kirsten Klein, Janne Klerk og Per Bak Jensen.
Udgivet i 2008
Gyldendal. Hæftet
159,25 DKK (199,06 DKK)
Eksklusiv moms
475,00 gr.