For danskere i udlandet
Varesortiment

Stasiland - Scener bag muren

I 1949 - året efter at George Orwell udgav 1984 - blev Big Brother samfundet en særdeles virkelig realitet for de 17 millioner tyskere der pludselig boede i den Tyske Demokratiske Republik eller Østtyskland.

Den kommunistiske stats projekt var at hæve sig over nazismen men DDR kom hurtigt til at erstatte nazismens ondskab med undertrykkelse af sit eget folk. Det berygtede hemmelige politi, Stasi - som på et tidspunkt havde en informant for hver 6,5 østtysk borger - havde enestående muligheder for at overvåge befolkningen. Når først en person var klassificeret som "Statsfjende" kunne Stasi frit overvåge alle detaljer i hans liv. Lige fra hvilke bøger han læste til hvilken øl han foretrak.

Gennem interviews afdækker Anna Funder i Stasiland hvordan det var at leve i alle tiders mest rendyrkede "overvågningsstat". Hun interviewer Miriam Weber som blev fænglset som teenager efter at have forsøgt at flygte over Muren. Hun drikker sig fuld med Klaus Renft - Østens Mick Jagger - som staten erklærede "ikke længere eksisterede". Hun møder Sigrid Paul, en almindelig tandtekniker, som oplever at Berlinmuren skiller hende fra hendes søn.

Mindst lige så fascinerende er Funders møde med de mænd som holdt Stasi-maskinen toptunet. Hun sætter en annonce i en lokalavis hvor hun averterer efter ex-Stasifolk. Hun bliver mødt af en strøm af ex-Stasiofficerer som er ivrige efter at fortælle deres version af historien.

Anna Funders omhyggelige og loyale portrætter i Stasiland kaster lys over både et af verdens mest parnoide og hemmelige regimer og dagens tyske samfund.

342 sider

Udgivet i 2010

Forlaget Rosenkilde. Paperback
159,25 DKK (199,06 DKK)
Eksklusiv moms
475,00 gr.