Hildegard

Hildegard

224,25 DKK (280,31 DKK Inkl. moms)

(ekskl. moms)
stk.
En litterær fantasi over en af middelalderens mest betydelige kvinder - nonnen, komponisten, lægen, forfatteren og mystikeren Hildegard af Bingen (1098-1179).

Hildegard blev født som det tiende barn i en velhavende tysk familie og blev tidligt bestemt til et kirkeligt liv. Som otte-årig blev hun derfor overgivet til Jutta af Sponheim, og kom senere til at bo sammen med hende i en eremithytte ved et benediktinsk munkekloster. Efterhånden kom flere nonner til og da Jutta døde, kom Hildegard til at stå i spidsen for nonneafdelingen.

Til trods for Hildegards pålagte tavshed og forbudet mod at omgås munkene, sang hun sine selvkomponerede salmer og udviklede et nært venskab med munken Volmar, som også hjalp hende med at nedskrive de syner, hun havde haft fra hun var tre år gammel.

Marstrand-Jørgensen giver her et portræt af en kvinde, der er blevet ved med at fascinere på tværs af århundreder, og som i sit virke tog de store eksistentielle temaer under behandling: Tro, tvivl, kald og afkald.

400 sider

Udgivet i 2009

Gyldendal. Hæftet