Danish dynamite

Danish dynamite

249,95 DKK (312,44 DKK Inkl. moms)

(ekskl. moms)
stk.

Det danske 80’er-landshold var et af de sidste store ikoniske fodboldhold i verden. De sikrede sig ingen trofæer, men vandt folkets og fodboldelskernes hjerter. Og æren – i metermål. Med en kombination af berusende angrebsfodbold, der var forud for sin tid, skandinavisk coolnes og laid back-attitude tog Olsen-Banden kegler langt uden for Danmarks grænser og gjorde verden over ’Danish Dynamite’ til alles favorithold nr. 2. Elkjær, Laudrup, Arnesen spillede som engle og levede som du og jeg. Et hold af fodboldrockstjerner i polyestertøj fra Hummel. 

At 80’er-landsholdet har legendestatus andre steder end i Danmark bevidner denne bog om, som er begået af et engelsk-dansk forfatterkollektiv (fra bl.a. avisen the Guardian) og udgivet på det store hæderkronede britiske forlag Bloomsbury i indeværende VM-år. Det er historien om landsholdets storhed og fald, som vi husker den, og har glemt den, og den fortælles af Laudrup, Elkjær, Frimann, Morten og Jesper Olsen og andre på og omkring holdet. Og af nogle af modstanderne.

252 sider

Udgivet i 2014

Peoples Press. Hæftet