Messerschmidt

Messerschmidt

249,95 DKK (312,44 DKK Inkl. moms)

(ekskl. moms)
stk.
Morten Messerschmidt, Dansk Folkepartis frække dreng, er gang på gang blevet beskrevet som en færdig mand i dansk politik. Men hver gang har han kæmpet sig gennem skandaler og kontroversielle sager og bevist, at han har slået rødder hos vælgerne, ikke mindst som historisk stor stemmesluger ved det seneste valg til Europaparlamentet med 280.000 personlige stemmer - det næsthøjeste nogensinde. Den unge politiker - født 13. november 1980 - ligner mere og mere en af dem, der ikke bliver til at komme udenom i dansk politik.

Journalist Martin Flink fortæller i denne bog hele historien om politikeren Messerschmidt, der er uddannet cand.jur. ved Københavns Universitet og har været medlem af Dansk Folkeparti siden 1997. Om hvordan Morten Messerschmidt startede den lokale partiforening i Frederikssund, sad som medlem af amtsbestyrelsen og ved folketingsvalget i 2005 trådte ind i landspolitik, da han blev valgt som mandat nummer to i Østjylland. Martin Flink beretter, hvordan Messerschmidt med stor sans for samspillet mellem de moderne medier og det politiske liv har bragt sig selv i centrum gang på gang. Og hvordan de rette alliancer i Dansk Folkeparti har skubbet ham det sidste stykke fremad.

250 sider

Udgivet i 2011

People´s Press. Indbundet