Blod vil have blod

Blod vil have blod

75,96 DKK (94,95 DKK Inkl. moms)

(ekskl. moms)
stk.
Ved Lammefjorden findes det skeletterede lig af en irakisk tolk.
I New York giver en gangster ordre til, at en forretning afsluttes.
I København forbereder en lejemorder sig til et job.
Og på Retsantropologisk Enhed er en rutinesag ved at udvikle sig til et spørgsmål om liv og død for Linnea Kirkegaard.

Blod vil have blod er første bog i en ny spændingsserie om knogle­eksperten Linnea Kirkegaard. Amerikansk uddannet retsantropolog og dansk fødte kosmopolit og verdensborger: Normalt er hun med til at afdække massegrave i borgerkrigshærgede lande eller opklare spektakulære kriminalsager. Hun har boet og arbejdet det meste af sit liv i udlandet, men farens begravelse fører hende tilbage til Danmark. Her er hun en overkvalificeret outsider langt væk fra livet som international ekspert i det menneskelige skelet.

Med fundet af et skeletteret lig havner Linnea midt i en kompliceret efterforskning, der har forbindelse til Danmarks krigsdeltagelse i Irak, og hvor kun hun kan hjælpe politiet på vej. Men hvorfor er ingen interesserede i den 4.000 år gamle lertavle med kileskrift, som Linnea finder begravet sammen med den døde? Og hvilken sammenhæng har dette med et brutalt mord i København få dage senere?

355 sider

Udgivet i 2012

Modtryk. Pocket
ISBN Nummer 978-87-7053-558-8

Kunder der har købt dette produkt har også købt