Så var verden deres

Så var verden deres

47,43 Euro (59,29 Euro Inkl. moms)

(ekskl. moms)
stk.

"Så var verden deres" er Ib Michaels gennemskrivning af trilogien "Blå bror", "Sorte huller" og "Vilde engle". Romanen handler om at være ung. Fortællingen strækker sig over en meget tankevækkende og eksplosiv periode i danmarkshistorien, hvor ungdommen oplevede, at verden åbnede sig for dem, alt var muligt, fristelser af enhver art var inden for rækkevidde, og dybe afgrunde lå lige for.Vi følger den navnløse jeg-fortællers ungdom i Roskilde i tresserne. Han har vilde planer om et filmprojekt, bliver dybt fascineret af den tjekkede ven Mark og er håbløst forelsket i Marks uopnåelige veninde Regina. Der er liv og kraft i ham – og en stor appetit på kvinder, rusmidler, viden og i det hele taget på at gøre erfaringer af enhver art. Det giver ham store glæder, men fører ham også fra tid til anden i uføre. Trekløveret befinder sig senere i tressernes København.

Vores hovedperson har erobret Regina. Der er Dylan på pladespilleren. Der er eufori og den glade fornemmelse af at kunne alt. Der er løgne og fortielser, men bag ved alt det en afgrundsdyb fortvivlelse. Og en voksende erkendelse af, at glæden og euforien kun kan opretholdes på kunstig vis – og at skyggesiderne kun alt for let kan tage magten. Udbrændte efter syretidens eksperimenter, endnu lammet af sorgen over dens ofre, kaster hovedpersonen og Regina sig ind i yogabevægelsen, med dens afkald og dens disciplin. Han arbejder på Gyldendals første leksikonredaktion, og hun føder deres datter. De danner en partisangruppe, som bortfører elverpiger i Thylejren, dænger Rolling Stones til med tomater i Forum og planlægger en aktion i Tivoli under Verdensbankens besøg.

"Så var verden deres" er en roman om at være ung og ville erobre hele verden, om store glæder og afgrundsdyb fortvivlelse, om kærlighed og smerte, om smalfilm, galskab og poesi.

717 sider

Udgivet i 2010

Gyldendal. Indbundet
ISBN Nummer 978-87-02-08310-1