"ALEX FERGUSON – MINE ERINDRINGER" er den inspirerende fortælling om en mand, der er bredt anerkendt som den største manager i britisk fodbolds historie. Rig på anekdoter og ligefremme holdninger begynder denne fortælling i Govan, hjemsted for Glasgows skibsværftsindustri. Ærligt og åbenhjertigt reflekterer sir Alex Ferguson over sin episke rejse og en managerkarriere, der omfattede hidtil uset europæisk succes i Aberdeen og syvogtyve sejrrige år i Manchester United. Det sidste kvarte århundrede har Manchester United gennemgået enorme forandringer i takt med, at klubben blev en global magtfaktor i sportens verden. De eneste konstante faktorer undervejs har været manageren, truppens kvalitet og en imponerende succes, herunder den anden Champions League-titel i 2008 og Premier League-triumfen i 2013. I kraft af sin fremsynethed, energi og sine fænomenale evner var Sir Alex i stand til at bygge hold op både på og uden for banen. På fascinerende vis fortæller han, hvordan det lykkedes at udvikle et fodboldakademi, som fostrede spillere som Ryan Giggs, David Beckham, Nicky Butt, Paul Scholes og Neville-brødrene. Sir Alex beretter om, hvordan han omsorgsfuldt og opmuntrende, men bestemt håndterede topspillere som Ryan Giggs, Roy Keane, Eric Cantona og Ruud van Nistelrooy, samt tog sig af et stigende antal globale stjernenavne som Cristiano Ronaldo og David Beckham, der begge har beskrevet ham som en faderskikkelse. Sir Alex fortæller om rivaliseringen med Liverpool, Arsenal, Chelsea og endelig Manchester City. Hans humoristiske sans skinner ikke mindst igennem i beskrivelsen af forholdet til konkurrenterne Arsène Wenger og José Mourinho. Såvel det psykologiske aspekt af managerjobbet som de strategiske detaljer i topfodbold kan rumme stor kompleksitet, hvilket sir Alex beskriver både interessant og lettilgængeligt. Han fortæller samtidig om sit tætte forhold til familien og sine interesser uden for fodboldbanen, heriblandt sin store passion for hestevæddeløb. ALEX FERGUSON – MINE ERINDRINGER er ærlig, ubetinget underholdende og frem for alt inspirerende.
384 sider
Udgivet i 2014
Gyldendal. Indbundet